why do i not live in neverland
Var et spørgsmål man blev spurgt da man var lille, senere blev det skiftet ud med det frygtede: Hvad skal du efter gymnasiet?
Og i den spæde alder af 18/19 år skal man nu pludseligt til at holde op med at dalre rundt, og faktisk finde ud af hvad det er man vil med sit liv.
Andet end at fnise over at Christoffer har like’et dit instagram billede, eller hvor meget vodka du kan drikke før du brækker dig.
Personligt har jeg altid følt jeg jeg skulle noget lidt større i mit liv, være noget kreativt! Måske er det fordi mine søskende er alle kreative, og mine forældre altid har være meget opbakkende, når det galt om at vi skulle udfolde os kreativt.
Men fordi det er noget jeg altid har gjort og altid har være okay god til, har jeg aldrig skulle kæmpe for det, og nu føler jeg konsekvensen af det.
Jeg ved jeg vil noget kreativt, men har aldrig gidet tage mig sammen, til at finde ud af hvad det faktisk er jeg brænder for, og nu hvor jeg snart er 20 virker det som om jeg har spildt min tid, på at lave næsten ingenting.
For det kan jo godt være jeg var god til at tegne, af en femtenårig at være! Men jeg har bare ikke rigtig udviklet mig så mege,t de seneste fem år, i hverfald ikke så jeg kan følge med konkurrencen derude. ( der er nogle sindsygt dygtige unge mennesker i vores generation mand!! )
Jeg føler jeg er bagud, jeg føler jeg ikke er god nok, jeg føler mig presset og umotiveret.
Det er svært at blive voksen, især når man gerne vil være noget hvor det kræver man har en masse passion for det, og at man øver sig. men man samtidigt let bliver overrumplet af presset, man sætter på sig selv og derfor bare bliver i sengen og ser Netflix.
( Kan man bliver professionel Netflix seer ? )
Man skal bestemt ikke være “god” til at tegne (og hvad betyder god lige?) for at komme ind på en kreativ skole.
Jeg tror du har rigeligt af talent for at komme ind hvor du vil, det er hvad der er af kreativitet i hovedet og ikke om hvor god man er til at tegne!! :)
xx Nanna